Emnet i dette værksted er HALLOWEEN. Børnene arbejder blandt andet med, hvorfor vi holder Halloween, Alle Helgens Aften, roelygter og græskarlygter samt traditionen med at klæde sig ud som uhyggelige væsener.
De læser og staver Halloween-ord som heks, vampyr og troldmand og arbejder med gåder om blandt andet flagermus og varulve. Aktiviteterne varierer i sværhedsgrad, så børnene kan vælge opgaver, der passer til deres aktuelle faglige standpunkt.
Værkstedet rummer også mulighed for stille fordybelse gennem farvelægning af mandalaer med Halloween-mønstre.
Sådan arbejder eleverne med værkstedet
Forud for arbejdet kan hver elev få en værkstedsliste, en mappe og linjeret papir. Mappen bliver elevens arbejdsmappe, hvor besvarelser til de aktiviteter, der kræver det, kan samles.
Når en aktivitet er afsluttet, skrives datoen på værkstedslisten. På den måde kan både elev og lærer følge med i, hvilke aktiviteter der er arbejdet med, og hvor mange gange.
Flere aktiviteter er selvkontrollerende, og arbejdsmappen kan samtidig bruges som grundlag for evaluering af elevens indsats og udbytte af værkstedsarbejdet.